Sæt kryds i kalenderen allerede nu.
PLANLAGTE AKTIVITETER 2026
ARTIST'S TALK
Velkommen til atelieret: Artist Talk og præsentation af Evi Apostolou
Nakskov Kunstforening inviterer medlemmer til et eksklusivt atelierbesøg hos billedkunstner Evi Apostolou.
Dato: 22. 09. 2026 / Tid: kl. 18.30
Sted: Nordenkirke 5, Nakskov (overfor Sankt Nikolai Kirke)
Den græskfødte billedkunstner Evi Apostolou har boet i Danmark siden 2014. Sammen med sin mand og datter har hun indrettet atelier og hjem i Nordenkirke 5 over for Sankt Nikolai Kirke.
Under besøget vil kunstneren præsentere sine aktuelle værker og holde en Artist Talk om sin kunstneriske proces.
Evi Apostolous kunstneriske praksis bevæger sig mellem det figurative og det abstrakte og udforsker forbindelsen mellem det materielle og det immaterielle. For kunstneren er krop, stof, energi, sjæl og sind ikke adskilte størrelser, men forskellige aspekter af den samme eksistens – alt er forbundet.
I Artist Talken vil Evi fortælle om, hvordan og hvorfor hun arbejder med biomorfe og organiske former samt symbolske tegn i sin intuitive maleriske praksis. Hun vil også præsentere sin lag-på-lag-teknik, hvor hun søger at skildre elektromagnetiske energifelter – et strømmende lys, der udspringer af mystiske oplevelser og symboliserer den usynlige forbindelse mellem alle ting.
Se mere og hent invitationen her.

The 8th Gate, Kunstserie Synergy, 149 × 114 cm,
akryl på lærred, 2022
PERLESTIKKERBOGEN
Nakskov Kunstforening inviterer til et spændende foredrag om Nakskov for
400 år siden ved arkivleder Heidi Pfeffer.
Onsdag d. 25.marts kl 18 i Historiens Hus, Jernbanegade 8 i Nakskov.
Perlestikkerbogen er præcis 400 år gammel og rummer spor af de mennesker som har levet, troet og hørt til i byen.
I foredraget dykker vi ned i bogen som en fortælling om et levende lokalsamfund.
Samtidig fortælles historien om hvordan bogens særlige udtryk har inspireret til Historiens Hus ‘ prisvindende logo og givet fortiden en synlig plads i nutiden.
Foredraget begynder kl 18 og der vil være en kaffe/ te pause undervejs.
Foredraget er gratis, men tilmeld venligst til Grete Breinhild:
Mobil 40151681 eller e-mail gretebreinhild@gmail.com
Se og hent invitationen her.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Nakskov Kunstforening
Invitation til nytårskur 2026
Onsdag den 28. januar 2026 kl. 18,30
i Historiens Hus,, Jernbanegade 8, 4900 Nakskov
Vi vil gerne invitere til nogle hyggelige timer, hvor vi kan ønske hinanden et godt og spændende år med gode kunstoplevelser.
Vi starter med vinsmagning af ‘bobler’ - mousserende vine
Vin og Velsmag, Nakskov servere og fortæller om de gode dråber – 4 forskellige slags inkl. 1 alkoholfri vin. Susanne sørger for lidt hapsere.
Der vil være mulighed for at bestille vin til senere afhentning i forretningen Nygade 10 A, Nakskov.
Herefter vil vi spille nytårs kunstspil med fine præmier fra vores lager.
Pris for deltagelse er kr. 75,00 som dækker udgifter til vinsmagningen.
Tilmelding og betaling senest 20/1 til Grete Breinhild mobil 40151681 eller e-mail gretebreinhild@gmail.com. Betaling til MobilePay: 86232 – husk at skrive navn ved betaling.
Invitationen kan hentes her.
Mange hilsner
Bestyrelsen i Nakskov Kunstforening
