top of page

Når køerne kommer på græs
På kunsttur til Hummingen med Flemming Skude.

 

Efter et forår i coronaens skygge, hvor de fleste af os havde været i selvvalgt karantæne med renvaskede hænder omgivet af duften af sprit i diverse kvaliteter, havde vi endelig fået tilladelse til at samles mere end 10. Vi kunne helt lovlig samle op til 50. Folk var ellevilde – de ville se solen – de ville møde lyset. Jeg kan kun sammenligne det med den årlige fest i mit barndomshjem for køerne, der efter at have brølet utålmodigt længe endelig på en varm forårsdag kom på græs. De var kåde – vi var kåde, snakkende og forventningsfulde, da vi mødtes i Hummingen. Aldrig har vi tidligere været så mange. 41 havde valgt at få en kunstoplevelse denne søndag i juni. 

​

Klik her for at hente  John Povlsens pdf med turbeskrivelsen.

Billede1.png
Billede2.png

Klik på billederne for at se dem i større format.

 Turen blev ledet af arkitekten Flemming Skude (til højre), der viste nogle af de sommerhuse, som han har været arkitekt på. Det var en meget stor oplevelse at høre ham energisk fortælle om de ideer, der lå bag hans valg af løsninger 

Himmelhuset (1999). 

Billede3.png

Flemming Skude kedede sig ved et møde svømmede lidt hen og lavede, så en skitse på størrelse med en tændstikæske. Han vidste straks, at dette hus måtte bygges, så han byggede det til sig selv her i Hummingen. Det er øst-vest vent. Vi står her ved den østlige ende. Gitteret, vi ser, er en markise, der kan trækkes fra på dunkle dage. Huset oplyses via ovenlys, som vi ser nedenfor. Betonmuren, som vi ser til højre i billedet er grundet sin buede form en meget solid støtte af huset. 

Billede4.png

Vindhuset (2013) 

Billede5.png

Projektet indgår som et væsentlig element i et sorgbehandlingsprojekt efter konens død. Huset har en hel fantastisk form, idet det er formet som et skib, der bryder vinden fra den dominerende vindretning (vest). Vinden kommer derved til at smyge sig om huset i kærtegnende bevægelse for at mødes blødt på bagsiden. Jeg tror, at vi alle ville elske at bo i dette hus. 

Con Cave (1997). 

Billede6.png

Dette hus er super miljørigtig, idet vinden via jordvoldene, som fortsætter op på taget, er stort set upåvirket af klimaets luner. Energiforbruget er derfor ekstremt lavt. Bemærk de flotte runde bjælker og husets fine oplysning via ovenlys. Huset er i øvrigt opbygget som vindhuset.

Billede7.png

S-huset (2007-08) 

Billede8.png
Billede9.png
Billede10.png

Et spændende hus. Bemærk fx udformning af hjørner med takker - tapetet, som ejeren har designet – husets imponerende profil. Materialevalget er som de øvrige huse velvalgte. Flemming Skude understreger, at husenes pris ikke har været væsentlig højere end andre sommerhuse i samme størrelse. Han siger også, at han gerne bruger de samme håndværkere, når han bygger.

 

Håndværkerne elsker at bygge husene, da det udfordrer deres håndværksmæssige kunnen. En opfattelse, som vi genkender fra maleren, der malede Leif Sylvesters ’De kommer alle steder fra’ i Søhusene, og fra murerne, der byggede Per Kirkebys murstensskulptur i jernbaneanlægget. 

Kikkerten (ny). 

Billede11.png

Dette imponerende bygningsværk ligger i den østligste ende af byen. Det er det eneste sommerhus, der har en tilladt højde, som gør det muligt at have udsigt over hele kystlinjen. Der er ingen tvivl om, at Flemming Skude var med ved undfangelsen og arbejdet med at få skitsen godkendt. Han har imidlertid ikke været med i opdragelsesprojektet, hvad man vel godt kan se. 

Kaffe og kage! 

​

Dagen sluttede med kaffe og kage. Snakken gik fint. Ingen havde travlt – planlæggerne Inger Hansen og Bodil Hansen havde jo sørget for fantastisk vejr til arrangementet, ligesom de sammen med Susanne havde fremstillet lækkerierne. 

​

Vi takker Inger, Bodil og Flemming Skude for en pragtfuld oplevelse. 

​

Indlæg af 

John Povlsen 

bottom of page