top of page
TOLDBODEN

Foto: A.Greenfort
Sammen med andre kulturelle grupperinger har Nakskov Kunstforening arbejdet for at få etableret Kulturhus i Den gamle toldbod bygning ved havnen. Vi håber at få et udstillingssted, hvor det vil være muligt at vise flere forskellige former for kunst - maleri, skulptur, keramik i et miljø, hvor der også kan være musik, drama og litteratur. For tredje år i træk stillede vi op til Kulturfestival på første sal i Toldboden i 2017.
​
Vi lavede en miniudstilling om Arkitekt Einar Ørnsholt, Planerne for et kommende kulturhus i Toldboden blev vist frem, Otto Paludan viste flere sider af den hvilende Peter Freuchen på Enehøje, og på galleriet hængte en udstilling af billedkunstner Kis Nellemann, som er flyttet til egnen.
bottom of page